• Underside Slide3
  • Underside Slide2
  • Underside Slide1
  • Underside Slide4

Business Innovation og Business Creativity

Innovation forudsætter samarbejde, refleksion og vurderinger, samt beslutninger der ofte involverer mange specialer og specialistområder. Innovation og innovative løsninger forudsætter derfor et intenst integreret samspil, som kan være vanskeligt at opnå

Samtidigt, for at klare os i den globaliserede verden, skal vi være stadigt mere effektive. Derfor specialiserer vi os yderligere i vore virksomheder, netop for at optimere hvert enkelt led i vores produktion. Det udfordrer i den grad innovationskompetencen, fordi man i takt med den øgede specialisering logisk risikerer at producere specialiserede nørder med skyklapper på overfor helheden, og med snævert fokus på eget område. 

Mange virksomheder står i det dilemma, at de på den ene side, for at klare sig i konkurrencen, arbejder med effektivisering og øger specialiseringen, mens de på den anden side, helt modsat, ønsker sig mere innovative medarbejdere. Medarbejdere der i et helhedssyn bidrager til virksomhedens vækst og udvikling ud fra et bredere perspektiv.

Jeg og mine samarbejdspartnere arbejder med Innovationskompetence og Business Creativity på to felter: 

  • Business Creativity:Jeg medvirker til at  understøtte virksomhedernes innovative kapacitet ved at arbejde med de menneskelige ressourcer. Det handler om forretningskreativitet bredt forstået, i forhold til tanken om, at alle funktioner og alle specialer i virksomheden skal kunne styrke den kreative og udviklende kapacitet som sådan. Det gør jeg ved målrettet at udvikle samarbejdet, samhørighedsforståelsen i forhold til helheden og minimere friktionen imellem funktioner og mennesker
  • Business Innovation: Jeg arbejder også med udvikling af innovative teams og understøtter produktudviklingsprocesser, ligesom jeg, i forhold til både investorer og innovative teams i virksomheder, tilbyder at identificere, bevidstgøre og udvikle på de samarbejdsmæssige forudsætninger i innovationsprojekter

Jeg har et tæt samarbejde med Creman Creativity Management i vore fælles udviklingsprojekter, hvor det gælder innovation, forskning og produktudvikling. Se mere på http://creman.dk/

Kontakt mig gerne for yderligere: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på 40 89 80 41